Trump åbner en ny front mod Hillary: Bills sexaffærer

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump åbner en ny front i kampen mod sin demokratiske rival, Hillary Clinton: Hendes ægteskab med Bill Clinton og hans sexaffærer.

Det bebuder Trump i et interview til avisen New York Times lørdag.

“Hillary Clinton har været gift med den største kvindekrænker i den politiske historie,” siger han.

Trump har de seneste dage været i strid modvind. Clinton har beskyldt ham for at have kanøflet en tidligere latinamerikansk skønhedsdronning, Alicia Machado, som arbejdede for Trump i sidste halvdel af 1990’erne.

Han angreb hende for at være for tyk og omtalte hende som Miss Piggy. Clinton brugte under den første tv-debat mellem præsidentkandidaterne Machado som eksempel på, hvordan Trump behandler kvinder.

Ifølge amerikanske medier har det gjort Trump rasende. Han henviste fredag til en sexvideo, som Machado angiveligt skulle være med i.

Til New York Times siger han, at Clinton forsøgte “at omdanne denne unge dame til en pigespejder, mens hun i virkeligheden er det stik modsatte”.

Derfor truer han nu med at angribe Hillary Clinton med hendes mand Bill.

“Hun er beskidt, men jeg kan være endnu mere beskidt, end hun nogensinde har været,” lover han.

Det er kendt, at Bill Clinton, inden han blev præsident i 1993, havde et flerårigt forhold uden for ægteskabet til modellen og skuespilleren Gennifer Flowers.

Siden kom den berygtede sag med praktikanten i Det Hvide Hus Monica Lewinsky. Clinton havde et seksuelt forhold til hende, og han måtte – med held – forsvare sig ved en rigsretssag om sin ageren i sagen.

“Hillary var den, som gjorde det muligt, og hun angreb bagefter kvinderne, som Bill Clinton behandlede dårligt,” siger Trump.

“Jeg mener, det er et alvorligt problem for dem, og det er noget, som jeg overvejer at tale om i den nære fremtid,” advarer han.

Det lyder som om, Trump er “gået fra forstanden”, skriver Hillary Clinton i et tweet.

/ritzau/

Dagens hovedbrud: Kan du gætte hvilket værk Mathias Hammer spiller her?

Hold dig i form til Den Klassiske Musikquiz på DR K med dagens hovedbrud. Kan du gætte hvilke stykke kendt klassisk musik holdkaptajn Mathias Hammer spiller her?

Vrinsk på plejehjem: Besøgsponyer spreder glæde hos ældre

Der er stor stigning i besøgsdyr. Det er særlig godt for demente og nedsætter følelsen af ensomhed.

Solen erstattes af regnbyger og torden

Byger og sol blandes på en kølig dag med svage vinde.

VIDEO Mogens Lykketoft takker af – stil dit spørgsmål til ham her

Efter 35 år i Folketinget siger Mogens Lykketoft stop.

Lægegruppe: Stort Aleppo-hospital ramt af tøndebomber

Lægeorganisation melder også om brug af klyngebomber under angreb i den syriske storby.

Skats nye inddrivelsessystem er på trapperne: De første tre mia. kr. er allerede hentet hjem

Med genetableringen af en model for automatisk modregning af skyldneres gæld til det offentlige, har Skat taget et første skridt på vejen mod et »nyt og solidt inddrivelsessystem«. Siden april i år har Skat formået at inddrive gæld til det offentlige for omtrent tre mia. kr. fra 281.000 skyldnere.

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Skat.

Den automatiske modregning blev ellers i efteråret 2015 suspenderet med al øvrig automatisk inddrivelse af gæld, da det blev afsløret, at Skats it-system, EFI, ulovligt havde opkrævet forældet gæld fra danskerne. 

Skat får skæld ud af Rigsrevisionen igen, igen!

  • Skat sendte i april 17,6 milliarder kr. i overskydende skat til udbetaling.
  • Heraf er cirka tre milliarder kr. modregnet i 281.000 skyldneres gæld til det offentlige.
  • Borgere og virksomheders gæld til det offentlige, som er sendt til inddrivelse, udgør nominelt 91,7 milliarder kr. pr. 31. juli 2016.

Kilde: Skat

»Modregningen er et effektivt redskab, der gør, at vi kan skrue op for inddrivelsen af borgernes gæld til det offentlige. Det er et vigtigt skridt, mens vi er i gang med at skabe et nyt og solidt inddrivelsessystem. Modregning har givet rigtig mange penge i kassen. Vi står dog fortsat med en restancemasse, som vi forventer også vil stige i fremtiden,« siger Lizzi Jakobsen, der er Skats inddrivelsesdirektør.

Kollaps i Skat: Gæld er vokset med 16 milliarder kroner

Forinden genetableringen af den automatiske modregning har Skat i øvrigt formået at inddrive knapt 110 mio. kr. hver måned i årets første tre måneder, lyder det. En væsentlig forbedring fra de 66 mio. kr., Skat inddrev om måneden i efteråret 2015. Efter genetableringen af automatisk modregning, er det tal i andet kvartal 2016 i øvrigt steget til knapt 600 mio. kr. om måneden.

Men siden EFI i fjor blev suspenderet, er borgernes gæld også vokset med 16 mia. kr., fra 71 mia. kr. til 87 mia. kr. i juli 2016.

I august præsenterede skatteminister Karsen Lauritzen (V) en ny plan for Skat. Her lød det blandt andet, at Skat skulle have 6,8 mia. kr. over de kommende år, og at der desuden skulle ansættes 2.000 nye medarbejdere frem mod 2020. Kerneområderne, der herefter skulle oprettes selvstændige styrelser for, var ejendomsvurdering, told og inddrivelse, lød det i planen. 

Trump i massivt Twitter-angreb på skønhedsdronning

USA’s måske kommende præsident er gået til angreb på den tidligere skønhedsdronning og Clinton-støtte Alicia Machado med en opsigtsvækkende opfordring til de amerikanske vælgere:

Find hendes sexvideo og grav i hendes fortid.

Det skriver den republikanske præsidentkandidat i en Twitter-tirade.

“Har korrupte Hillary hjulpet ækle (tjek sexvideo og fortid) Alicia M med at blive amerikansk statsborger, så hun kunne bruge hendes i debatten (den første af i alt tre præsidentdebatter i den amerikanske valgkamp, red.)?

Der var amerikansk seerrekord, da de to præsidentkandidater tørnede sammen for første gang mandag aften amerikansk tid.

Her nævnte Demokraternes kandidat, Hillary Clinton, skønhedsdronningen Alicia Machado.

Machado, der er født i Venezuela, vandt titlen som Miss Universe i den Trump-ejede skønhedskonkurrence for 20 år siden.

“Det her er en mand, der har kaldt kvinder for svin og køtere. En mand, der har sagt, at graviditet er en hindring for kvinder i forretningsverdenen.”

“Han har kaldt en skønhedsdronning for Miss Piggy (frøken gris, red). Han kaldte hende også frøken husholderske, fordi hun var latino. Hun har et navn, Donald. Hun hedder Alicia Machado, og hun kan ikke vente med at stemme til november.”

Og Hillary Clinton har da heller ikke været sen til at reagere på Trumps sexvideo-tweet.

“Hvilken slags mand er det, som er oppe hele natten for at rakke ned på en kvinde med løgn og konspirationsteorier?”

Ifølge nyhedsbureauet AP er den sexvideo, som Trump henviser til, en optagelse fra et spansk realityshow, som Machado deltog i for 11 år siden, hvor hun angiveligt er filmet i seng med en mandlig deltager, skriver BBC.

På Instagram har den tidligere skønhedsdronning taget til genmæle.

“Da jeg var ung, ydmygede den nuværende præsidentkandidat mig, fornærmede mig, nedgjorde mig både offentligt og privat på den mest ondskabsfulde måde,” skriver hun blandt andet.

“Det er tydeligt, at over årene har han fortsat sine handlinger og sin opførsel over for andre kvinder. Derfor vil jeg fortsætte med at stå fast, dele min historie og min absolutte støtte til Clinton.”

39 dage før valget fører Hillary Clinton i snit med 2,9 procent over Donald Trump ifølge den anerkendte amerikanske hjemmeside RealClearPolitics.

/ritzau/

Danmark kan udfordre konvention for at få udvist flere

“Vi er til grin.”

Sådan lød en af de mange vrede kommentarer fra politikere på Christiansborg, efter at Højesteret i maj fastslog, at den seriekriminelle kroatiske statsborger Gimi Levakovic ikke kan udvises.

For flere partier var det uforståeligt, at Levakovic fik lov til at blive i Danmark efter mere end 20 domme for vold, afpresning, trusler og vidnetrusler, vold mod myndighedspersoner, besiddelse af våben, tyveri og tricktyveri begået over for ældre medborgere og falsk forklaring over for retten.

Men de danske politikere har mulighed for at forsøge at imødegå lignende domme i fremtiden. Også uden at træde ud af nogen konvention.

Det vurderer Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for Menneskerettigheder.

Han peger på, at Danmark kan prøve at påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis i sager som Gimi Levakovics. Men det kræver, at politikerne går længere, end man hidtil har gjort:

“Hvis Danmark ønsker at påvirke Menneskerettighedsdomstolens praksis, så må man vedtage noget lovgivning, som har til formål at skubbe til kanten af konventionen,” siger Jonas Christoffersen.

I dag bestræber de danske domstole sig på at udvise udlændinge, med mindre det ret sikkert er i strid med konventionerne.

Men politikerne kan vælge at vedtage en lov, som siger til Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen, at den nuværende praksis efter politikernes opfattelse giver for lidt råderum til at udvise.

Og i forlængelse af det skal loven sige, at politikerne gerne vil stramme den nationale praksis, så flere bliver udvist fra Danmark. Også selv om det måske er i strid med konventionen.

De danske politikere må ifølge Jonas Christoffersen være meget præcise i forhold til, hvor man ønsker stramninger, så det står klart, hvor man ønsker at komme i dialog med domstolen i Strasbourg.

Spørgsmål: Har vi nogen grund til at tro, at domstolene vil lytte?

“Det kommer helt an på, hvor langt ud over kanten, politikerne vil gå. Men der er i Europarådet fokus på, at Menneskerettighedsdomstolen skal komme i bedre dialog med de 47 forskellige medlemslande. Det er en dialog, der også foregår via dommene fra de nationale højesteretter.”
“Altså, man har fokus på, at de højeste nationale domstole er med til at påvirke Menneskerettighedsdomstolens praksis. Og man taler om, at det er godt, hvis det sker.”

“Derfor kan man på ingen måde afvise, at det kan påvirke Menneskerettighedsdomstolen i en strammere retning,” siger Jonas Christoffersen.

Han påpeger, at der allerede i dag er mange eksempler på, at domstolens praksis bliver påvirket af nationale domme.

“Nogle lande vælger at sige til Domstolen: Vi ved godt, at det her ser usædvanligt ud i forhold til jeres praksis, men vi synes, det er den rigtige måde at gøre det på. Og vi opfordrer jer til at gentænke praksis.”

“Og det har nogle gange haft succes ved Menneskerettighedsdomstolen, som rent faktisk ændrer sin praksis,” siger Jonas Christoffersen.

I Levakovic-sagen var det dog ud over menneskerettighedskonventionen også EU’s opholdsdirektiv, som forhindrede en udvisning. Så Højesteret vil måske også skulle i dialog med EU-Domstolen.

Det sker konkret ved at spørge EU-Domstolen, om EU-retten kan fortolkes på en nye måde, hvis det er nødvendigt i en konkret sag.

/ritzau/

Borrelia-bakterier kan måske overleve antibiotikakur

I Danmark og i mange andre lande er borrelia-infektioner blevet lidt af et fænomen.

Flere tusinde syge patienter hævder at være kronisk syge med borrelia, selvom læger i de offentlige sundhedsvæsner fortæller dem, at det ikke er rigtigt, og de lider af noget andet.

Den klaringsrapport, der ligger til grund for de danske retningslinjer for behandling og diagnose af borrelia-infektioner, konkluderer, at borrelia-infektion kan slås ned med to til tre ugers antibiotikakur.

Det er dog ikke sikkert, at klaringsrapporten har helt ret i, at alle borrelia-infektioner kan slås ned med antibiotika, viser en voksende gren af forskning i kroniske bakterielle infektioner. Det skriver Videnskab.dk.

Ny forskning åbner for kronisk borreliose

Når antibiotika ikke nødvendigvis kan slå borrelia-infektioner ned, skyldes det, at alle bakterier søger at klumpe sig sammen som biofilm, der beskytter og skjuler bakterierne for immunforsvaret.

Læs også: Ny Borrelia-art i danske flåter giver ingen synlige symptomer

Det gælder højst sandsynligt også for borrelia-bakterier, siger Thomas Bjarnsholt, professor på Costerton Biofilm Center.

»På nuværende tidspunkt peger al forskning på, at alle bakterie-arter danner biofilm, hvis de får chancen. Det vil også gælde for borrelia-bakterier. Det er dog ikke ensbetydende med, at folk rent faktisk får kronisk borreliose, men det kan ikke udelukkes, da der mangler gode metoder til at teste for biofilm inde i kroppen,« siger Thomas Bjarnsholt, hvis pointer er støttet af den amerikanske professor Garth Ehrlich.

Hvis det lykkes bakterierne at danne biofilm inde i kroppen, vil det hverken kunne spores af antistoftests eller slås ned af langvarige antibiotikakure.

På den måde vil infektionen blive ved med at give symptomer, uden at infektionen kan spores.

Læs også: Danskere snydes af dårlige borrelia-test i udlandet?

Der mangler forskning

Af samme grund mangler der derfor også forskning, som kan afgøre, om de patienter, der fortsat oplever symptomer efter behandling, rent faktisk har en biofilmsinfektion med borrelia – det vil sige kronisk borreliose.

Man har ikke tests, der giver noget svar på, om der er biofilm til stede i kroppen.

Derfor vil patienten kunne gå rundt med infektionen og symptomerne, uden at det kan slås fast, hvad der er årsagen.

Sundhedsstyrelsen mener, de danske retningslinjer bygger på solid forskning og har tillid til de danske retningslinjer for diagnose og behandling af borrelia-infektion.

»Vi har en stor tiltro til klaringsrapportens kvalitet og konklusioner. Når vi spørger forskerne, som vi rådfører os med, er der ikke kommet ny forskning, siden rapporten blev lavet, der vægter nok til, at den skal ændres,« siger Ane Ohrt.

Powered by WordPress | Designed by: Premium Themes | Thanks to Free WordPress 4 Themes, Download Premium WordPress Themes and Themater
Bitnami